|
Centralbibliotek.dk er det nye faglige site for bibliotekerne i Danmark.
Fra 1. august finder du oplysninger om bibliotekerne i Nordjylland på Centalbibliotek.dk – og om alle de andre biblioteker i Danmark.
Hvad betyder det for dig?
Det bliver nemt at være orienteret om hvad der sker på bibliotekerne – både dem i din egen region og i alle de andre.
Du kan følge med i nyheder, netværk, kurser og temadage i Nordjylland – og i hele landet.
Du får et hurtigt overblik og fagligt rykker vi sammen i Danmark.
Du skal selv bidrage
Du skal oprette en brugerprofil. Du har måske allerede gjort det, ligesom mange af kollegerne i regionen.
Eller kan du gøre det NU og HER
Når du har oprettet en brugerprofil, kan du selv lægge indhold på siden , følge med i de grupper og netværk som du er særlig interesseret i.
Hvad med Biblioteker på Toppen?
Fra 1. august vedligeholder vi ikke længere Biblioteker på Toppen, - men du kan stadig finde dine gamle dokumenter og referater på BpT, - vi lægger et link til siden på Centralbibliotek.dk.
Redaktionsgruppen for Biblioteker på Toppen bliver til Redaktionsgruppen for Centralbibliotek.dk
Har du problemer med at lægge stof på siden, - kan du kontakte redaktionen, så skal vi nok hjælpe.
Bliv nu ved
-med at være lige så flittige og gode til at komme med input til centralbibliotek.dk som I har været på Biblioteker på Toppen.
Vores region skal have en central placering på Centralbibliotek.dk – derfor er det vigtigt at vi hjælper hinanden med information, nyheder, idéer – til glæde for hele biblioteks Danmark.
Centralbibliotek.dk er ’vores sted’, hvor vi fortæller om alt hvad der sker på vores biblioteker.
Det bliver bare bedre af, at hele landet er med så vi kan blive meget klogere på hinandens hverdage.
Venlig hilsen Kirsten Boelt
Aalborg Bibliotekerne
|